Klamme beskeder, maskerede mænd og trusler mod hjemmet – kvindelige borgmestre særlig udsat for trusler og chikane

Vi er knap trådt ind ad døren til den kommunale bygning i Lejre Kommune, før vi mærker det første håndfaste tegn på forandring. Gennem en stor glasdør i receptionen kan det yderste af borgmester Tina Mandrups arbejdende fingerspidser anes på hendes borgmesterkontor nede ad gangen. Et skub. Et træk. Den låste glasdør afslører en klar grænse mellem det åbne borgmesterkontor og den omkringliggende kommune. Disse initiativer er både nye og nødvendige, beskriver borgmesteren, der blot er en af de kvindelige borgmestre, der i deres hverdag mærker borgmesterkædens bagside. En ny rundspørge viser, at 93 procent af de kvindelige borgmestre oplever chikane eller trusler i forbindelse med deres hverv som borgmester. Blandt deres mandlige borgmesterkollegaer er tallet 66 procent. Berlingske har spurgt i samtlige 98 kommuner og har fået svar fra 65 af dem. Tal, der skaber forfærdelse hos direktøren for KVINFO, Henriette Laursen. »Det er forfærdeligt, at det overhovedet har en betydning, hvilket køn man har i forhold til den reaktion, man møder som borgmester,« lyder det, da hun bliver præsenteret for tallene. I det midtsjællandske borgmesterkontor er det også et aspekt af borgmesterjobbet, som Venstres Tina Mandrup ikke havde forventet, da hun besluttede at gå fra kommunalbestyrelsesmedlem til borgmesterkandidat, fortæller hun. Selv er hun blandt de 53 procent af kvindelige borgmestre, der har politianmeldt en eller flere sager med trusler eller chikane til politiet. En statistik, hvor de kvindelige borgmestre også ligger højere end de mandlige, hvor 42 procent har anmeldt minimum én sag. I Lejre Kommune er det særligt ét forløb, der har sat sine aftryk hos Tina Mandrup. »Nice house you got there« Siden Tina Mandrup tiltrådte som borgmester, har hun oplevet en række ubehagelige beskeder. Én ting er de beskeder, der er skrevet i en »meget aggressiv og voldsom tone«, som hun selv beskriver, at hun har lært at se igennem fingrene med. Men der er også en anden gruppe borgere, som hun helt tydeligt er meget påpasselig med at definere. »En håndfuld, som er magtesløse og frustrerede, der har deres egne udfordringer, og som tager det længere. Der tænker jeg, at der kan være noget psykisk uligevægtighed inde over,« forklarer hun lidt tøvende. Denne gruppe kan hun godt finde skræmmende. Særligt to mænd har kimet hende ned med opkald i tide og utide, hvor der ifølge hende er underliggende trusler. Frustrationen fra disse borgere er tydelig, og den begyndte at påvirke hende. Det næste kunne jo være, at de troppede op ved hendes private hoveddør – hvilket den ene faktisk gjorde en tidlig morgen. »Han nægtede at flytte sig, før borgmesteren kom ud,« fortæller hun. Herfra gik det småpsykologiske efterspil i gang, hvor sanserne blev mere opmærksomme – også på egen matrikel. »Hvad nu, hvis han er der?« og »Hvad gør jeg, hvis?« var tanker, der begyndte at fylde i hovedet. »Det er også tanken om, at her, hvor jeg egentlig skulle være hjemme og kunne føle mig ret tryg, er der overskredet en grænse. Og der sker noget, sådan rent psykologisk,« forklarer hun. Det var også med dette psykologiske spil in mente, at både typerne og opfattelsen af beskeder begyndte at skifte karakter. På Messenger modtog hun private beskeder fra en mand, som hun selv bedst kan beskrive som værende klamme. »Det var virkelig sådan, at jeg fik gåsehud af det. Jeg ved, at det er en borger her i kommunen. Og der valgte jeg simpelthen at blokere vedkommende. Det var noget subtilt underliggende, hvor jeg tænkte: Hvad er det, du vil mig?« »Men det værste var alligevel …« fortæller hun, mens hun finder en stak papirer frem. På de printede papirer er nogle e-mail sendt fra en borger, der alle er en del af en politianmeldelse, som Tina Mandrup indgav i februar 2024. Først ses en længere e-mail til borgmesterkontoret fra en meget frustreret borger, der beskriver en tiårig »eksistentiel kamp for at holde en statsfinansieret destruktion af min familie bare nogenlunde intakt«, lyder det i e-mailen. Den afsluttes med, at borgeren fremover kun vil have kommunikation personligt med borgmesteren i Lejre. Tina Mandrup fortæller, at hun og en række medarbejdere blev orienteret om e-mailen og den specifikke borger, hvorefter hun ikke tænkte mere over det. Kort efter tikkede der endnu en besked ind. Denne gang på hendes private politiker-e-mail. Der var intet indhold, men emnefeltet lød: »Nice house you got there, would be a shame if something happened to it«. En besked, der både bekymrede hende og satte gang i »noget ubehag«. Hun beskriver blandt andet, at hun blev meget lydfølsom og opmærksom, især når det var mørkt. Forud for denne e-mail havde hun nogle dage forinden – dog uden at vide, om det har nogen som helst kobling til e-mailen – fra sit hjemmekontor observeret en mand stå i hendes indkørsel og »kigge ind«. Bare få dage før vi møder Tina Mandrup, oplevede hun igen følelsen af at blive observeret. Her var det en maskeret mand, der fotograferede hendes hjem. Politiet har i den konkrete sag med e-mailen vurderet og undersøgt sagen, men valgt ikke at sigte den pågældende borger, da det »ikke vil kunne bevises, at (den pågældende borger) ved formuleringen i sin mail havde forsæt til at true dig med at begå vold«. Ligestilling i Danmark halter »Det er nemmere at angribe en kvinde, end det er at angribe en mand.« Sådan lyder det kort og kontant fra Eva Sørensen, der er professor i offentlig forvaltning og demokratiforsker ved Roskilde Universitet, da hun bliver spurgt ind til, hvorfor kvinder oplever mere chikane end mænd. Ifølge hende skyldes det, at der stadig er dele af befolkningen, der har svært ved at knytte autoritet til kvinder i modsætning til mænd i 50erne. Det er ifølge Eva Sørensen en »kæmpe trussel mod demokratiet«. »I Danmark har vi sådan en tyrkertro på, at vi klarede ligestillingen for længe, længe siden, og nu kører det bare derudad. Det har ikke noget på sig. Altså, selvfølgelig er det bedre, end det var engang, men der er simpelthen så meget tilbage af de her mærkelige måder, hvor kvinder bliver forbigået,« forklarer hun. Hun bakkes op af direktør i KVINFO Henriette Laursen, der også fortsat ser noget kulturelt forankret i dele af befolkningen, som ikke ser kvinder som »nogle, der træffer beslutninger«. I forvejen understreger Henriette Laursen, at der i skrivende stund »kun« er 22 kvindelige borgmestre ud af 98, og her mener hun, at mængden af chikane og trusler blandt andet er et overset element, når man taler om, hvorfor underrepræsentationen er, som den er. »Snakken går ofte på, at kvinder ikke er så ambitiøse som mænd, og at de ikke har lige så meget lyst til politik. De har i stedet brug for tid til at være omsorgsgivere over for familien. Men der er flere dele af ligningen, som undersøgelsen her viser, nemlig at der er meget stor forskel på, hvordan man bliver mødt, når man går aktivt ind i politik som kvinde og mand,« fortæller Henriette Laursen. Det har ifølge Henriette Laursen en direkte demokratisk betydning, når forskellige køn bliver mødt med forskellig grad af modstand, hvilket kan få betydning for antallet af kandidater, og hvor mange der trækker sig fra dansk politik. I rundspørgen svarer 47 procent af de adspurgte kvindelige borgmestre, at mængden af chikane og trusler har været med i deres overvejelser om at genopstille ved kommunalvalget i 2025. Blandt de mandlige borgmestre lyder dette tal på 22 procent. Når overvejelserne i særlig grad fylder hos de kvindelige borgmestre, kan det blandt andet handle om begrebet »konfliktaversion«. Det forklarer Rasmus Tue Pedersen, der er professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. »Vi taler virkelig gennemsnitligt her, for der er mange undtagelser, men generelt set vil mænd have en tendens til at opfatte konflikter som mindre ubehagelige end kvinder. Så når politik bliver en superkonfliktfyldt affære, så er det selvfølgelig dårligt for både mænd og kvinder, men det er særlig dårligt for kvinderne,« forklarer Rasmus Tue Pedersen. Kommunernes Landsforening (KL) ser også de voldsomme tal blandt kvindelige borgmestre som værende dybt problematiske. »Kvinder bliver blandt andet i højere grad udsat for seksuel chikane, ligesom konsekvenserne er, at de bliver mere påpasselige med deres udtalelser og mere forsigtige i det offentlige rum. Det synes vi simpelthen ikke er acceptabelt. Det kan vi simpelthen ikke acceptere som samfund,« udtaler Omer Ćirić, vicedirektør i KL. Den kønnede chikane Ud over beskeder i den mere truende kategori oplever en lang række kvindelige borgmestre også det, der bedst kan beskrives som kønnet chikane. Helt overordnet kan det ses i rundspørgen, at hele 85 procent af de kvindelige borgmestre har oplevet trusler eller chikane digitalt, hvoraf 69 procent af de mandlige borgmestre svarer, at de har oplevet en sådan chikane. Blandt disse beskeder indeholder flere sexisme og kritik rettet mod deres køn. En af de ramte er Greve Kommunes borgmester, Pernille Beckmann (V), der ud over smadrede ruder og trusler også får en lang række krænkende beskeder i sin indbakke. »Nogle af de kommentarer og beskeder, jeg har fået, går meget på en seksuel undertrykkelse af kvinder. Tilbage til kødgryderne. Du vil se meget pænere ud i en stripklub. En del af dem har en kønnet seksualitetsnedgørelse af kvinder,« fortæller Pernille Beckmann. Ligestillingsordfører: Største trussel mod demokratiet At 93 procent af de kvindelige borgmestre oplever trusler og chikane, gør ikke kun indtryk hos KL, KVINFO og i kommunalbestyrelserne – det giver også genklang i selve hjertet af det danske demokrati, Christiansborg. »Det synes jeg er ekstremt voldsomme tal, som jeg desværre også må sige ikke kommer bag på mig,« fortæller ligestillingsordfører for Enhedslisten Rosa Lund. Hun kalder udviklingen »den største nuværende trussel mod vores demokrati, fordi det har konsekvenser politisk«. Rosa Lund har som kvinde i dansk politik oplevet at blive »fulgt efter på gaden«, »verbalt overfaldet i Parken«, og senest under markeringen af Krystalnatten i København oplevede hun en voldsom overfusning. Hun oplever, at man som kvinde oplever andre former for chikane og trusler end sine mandlige kollegaer. Rosa Lund mindes en særlig besked. »Hold da op en hjernedød kælling. Håber du bliver analkneppet af 100 ISIS perkere din lorteso. Føj for helvede,« stod der i beskeden, som hun selv kalder »en favorit«. På den modsatte fløj af den politiske opposition deles forfærdelsen af Liberal Alliances ligestillingsordfører, Sólbjørg Jakobsen, som omtaler tallene som »noget svineri«. »Det er et demokratisk problem, det er der slet ikke nogen tvivl om,« vurderer hun. Ifølge Sólbjørg Jakobsen gør kønsforskellen dog ikke ondt værre. »Jeg synes ikke, at man skal gruppere politikere som mænd og kvinder og sige, at det er et problem, fordi der er forskel på mænd og kvinder. Jeg synes aldrig, at chikane og trusler er okay, uanset om det rammer mænd eller kvinder,« siger hun og fortsætter: »Hvis vi deler os kollektivt op på den her måde, så er jeg bange for, at vi svigter at se mennesker og politikere som en helhed og i stedet ser os som en del af en kønsgruppe. Det synes jeg er en afsporet vej at gå.« Ifølge Liberal Alliances ordfører er det svært at løse problemet fra centralt hold i Folketinget. »Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der er en bestemt paragraf, jeg kan lave, og så ændrer det hele sig. Det tror jeg simpelthen ikke,« siger hun. Ifølge Enhedslistens Rosa Lund er problemstillingen kompleks. Hun mener dog, at man politisk bør rette fokus mod »de store techgiganter«, som ifølge ordføreren bærer et betydeligt ansvar. »Jeg synes især, at Meta skal tage ansvar, så det ikke finder sted på deres platforme. Jeg er selv stoppet med at gå ind på min egen Facebook-profil, fordi den er så fyldt op med trusler,« siger hun. Selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, Meta, er blevet forsøgt foreholdt kritikken, men er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. Socialdemokratiets ligestillingsminister, Magnus Heunicke, har via sit ministerium sendt skriftlige citater. Han mener, at tallene i rundspørgen viser, at vi står »med et alvorligt demokratisk problem«. Magnus Heunicke opfordrer til et opgør med en skidt kultur. »Vi har brug for et kulturelt opgør med den rå tone, sexisme og chikane. Det er simpelthen uacceptabelt, og konsekvenserne er alvorlige – først og fremmest for dem, det går ud over, men også for vores demokrati. De politiske partier har naturligvis et ansvar for at støtte de kvindelige politikere og sikre, at de ikke står alene. Men der er behov for en kulturændring generelt i samfundet, og det er ikke noget, vi kan lovgive os til. Vi har alle sammen et ansvar for at sikre den gode tone og holde hinanden ansvarlige, når vi oplever grænseoverskridende udtalelser eller adfærd,« skriver han. https://www.berlingske.dk/indland/klamme-beskeder-maskerede-maend-og-trusler-mod-hjemmet-kvindelige